På Ørestad Friskole skal eleverne tilegne sig faglige kundskaber inden for de boglige, praktiske og kropslige fag. Vi har fokus på, at børnene tilegner sig viden og opnår kompetencer til at omsætte viden til praksis.

Faglighed dækker over, at vi søger at dygtiggøre eleverne med udgangspunkt i det faglige niveau, de befinder sig på, med sigte på at det generelle og det individuelle niveau bliver så højt som muligt. Den niveaudelte undervisning er en central og vigtig metode til at opnå det. Faglighed er også, at vi søger at styrke elevernes evner inden for alle fagområder. Læring er en proces, som læreren tager ansvaret for at sætte i gang og nære. Vores tilgang til kreativitet er at indtænke de boglige, praktiske og kropslige aspekter i alle fag.

Skolen arbejder ud fra et fælles og reflekteret læringssyn og har derfor udviklet egne undervisningsplaner. Folkeskolens afgangsmål betragtes som faglige minimumsmål og må ikke være til hinder for, at eleven lærer så meget, han/hun kan.

Leg er ikke kun for sjov på skolen. Vi prioriterer legen som en metode til læring og til at understøtte børns udvikling og trivsel. Vi giver eleverne gode oplevelser med læring, og viser dem det fantastiske ved at blive klogere og dygtigere, så de bliver motiveret til livslang læring.

Koncentreret nærvær

Vi anser evnen til koncentreret nærvær for nødvendig, for at kunne være et velfungerende barn og en velfungerende voksen. At have evnen til koncentreret nærvær betyder, at man giver al sin opmærksomhed til de mennesker, man er sammen med her og nu. Det er evnen til at fordybe sig, at koncentrere sig, at rette al opmærksomheden mod nogen eller noget, trods det allestedsnærværende netværk. Skolen skaber det rum, hvor det koncentrerede nærvær opstår.

Fri leg

Børnene udvikler deres personlige og sociale kompetencer gennem den frie leg. Fri leg er både frikvarter og tiden efter endt undervisning, og børnene skal opleve en sammenhæng mellem undervisningen og den frie leg. Pædagogen sætter de ydre rammer og hjælper gennem samtale børnene med at udvikle sig til selvforvaltende individer, som fungerer i fællesskabet. Den frie leg er uden voksenstyring, og børnene tager ansvar for at bruge deres egen tid. Legen udspringer fra deres egne ideer, og de har tid til at fordybe sig.

Social trivsel og tryghed

Vi har klare fælles regler og normer, som børnene kan have tillid til, bliver opretholdt af de voksne. Børnene kender de sociale spilleregler, og vi behandler alle hinanden med respekt. Børnene oplever fast struktur og genkendelighed i hverdagen. Skoledagen er sammenhængende, og den giver børnene oplevelser, der nærer følelsesliv, fysik og virkelyst, fordi vi tror på, at disse sider supplerer og udvikler hinanden. Børnene får ansvar, som passer til deres følelsesmæssige og intellektuelle udvikling.

Fysisk trivsel

Børnenes fysiske trivsel bidrager til deres velbefindende og deres evne til at fungere i fællesskabet og læringen. Børnene er udenfor og i bevægelse hver dag, så de lærer, at udelivet og fysisk udfoldelse er en værdi. Fri leg, sang og musik i hverdagen giver bevægelse og udvikler kropsforståelsen.

Sund hverdag

En sund og tilstrækkelig kost er en forudsætning for trivsel og velvære og børnenes evne til at lære. Skolens madordning giver børnene en sund hverdag og er dannende for deres madvaner resten af livet. Samtidig er de fælles måltider et pædagogisk værktøj, som lærer børnene mådehold og hensynsfuldhed.

Børnene lærer, at et af de væsentligste elementer i den demokratiske dannelse er at blive klogere for derigennem at opnå myndighed. Børnene lærer i stigende grad at tage et standpunkt, give sin mening til kende i fællesskabet og at give rum til at lytte og lade sig påvirke af andres meninger.

Børnene lærer at være hensynsfulde, fordi det er nødvendigt, for at kunne begå sig i et fællesskab, og for at fællesskabet er rart at være i. Når vi behandler hinanden med respekt, betyder det, at vi taler og handler med en bevidsthed om ikke at overtræde andres grænser. Vi er opmærksomme på, at skolen har en vigtig rolle i forhold til børnenes dannelse og udvikling af sociale og personlige kompetencer. Dette sker i et nært samarbejde med skolens forældre, som har ansvaret for deres børns opdragelse.

Forældreengagement

Engagementet i forældrekredsen er bærende for fællesskabet. Forældrene viser ansvarlighed for fællesskabet og lyst til at være sammen med hinanden om at lave skole. Vi vægter dialog og samarbejde mellem forældrene højt. Skolen og forældrene ser skolegang som et samarbejde, hvor vi har tillid til hinandens motiver og klare forventninger til hinanden. Samtalen er grundstenen i vores samarbejde. Vi skaber et stærkt og inkluderende børnefællesskab både i og uden for skolen.

Forpligtende fællesskab

Et forpligtende fællesskab kan ikke vælges fra. Vi er fælles om at lave en god skole for børn, medarbejdere og forældre. Vores fællesskab er trygt og rummeligt, og vi skaber et skolemiljø, hvor alle børn bliver set. Vi tager hensyn til hinanden, og fællesskab handler også om, at kunne dele med andre, og om at kunne tilsidesætte egne behov.

Læringsfællesskab

Samværet mellem voksne og børn prioriteres højt. De voksne er rollemodeller, og deres tilstedeværelse udgør den væsentligste ramme om børnene. Børnenes fællesskab er også et forpligtende fællesskab.

Skolens opgaver

Meningen med at gå i skole er først og fremmest at tilegne sig viden, således at man kan være et velfungerende barn og blive en velfungerende voksen, der med mod og sikkerhed kan deltage i og bidrage til samfundet. Skolen skal desuden være et sted, hvor børn kan trives.

På vores skole betyder det, at skolen skal løse følgende fire opgaver

1. I skolen skal eleverne tilegne sig faglige (boglige, håndværksmæssige og musiske) kundskaber
2. I skolen skal eleverne opdrages til fællesskab og hensynsfuldhed
3. I skolen skal eleverne have en tryg hverdag
4. I skolen skal eleverne have en sund hverdag

Skolens mål

De fire opgaver kan omskrives til denne målsætning:

Skolens mål er at fremme hver enkelt elevs faglige viden og indsigt, at støtte elevens personlige udvikling i et forpligtende fællesskab med andre og at skabe omgivelser, der muliggør fysisk og psykisk trivsel.

Skolen lægger vægt på

• Koncentreret nærvær
• Faglig fordybelse
• Udvikling af lydhørhed og udtryksfærdighed
• Udvikling af ansvarlighed og dømmekraft
• Stadigt voksende selvforståelse og omverdensforståelse
• Anerkendelse af børns værd

Skolen bygger på almindelig hensynsfuldhed og respekt for medmennesker og omgivelser og en anerkendelse af demokratiske værdier og af sammenhængen mellem ret og pligt.

Skolen ser fællesskab som en gave, en pligt og en forudsætning for at være et velfungerende menneske.

Skolen baserer sig ikke på nogen religiøs, politisk eller ideologisk opfattelse og sådanne må ikke forkyndes på skolen, ligesom der ikke må missioneres.

Skolens opgave er at give faglige kundskaber, dvs. boglige, håndværksmæssige og musiske kundskaber. Det er forældrenes – ikke skolens – opgave at lære børnene basale sociale spilleregler og praktiske kundskaber. Skolen skal støtte den gode opførsel, som eleverne lærer i hjemmet, og lærerne skal være gode forbilleder for eleverne.

Såvel det generelle som det individuelle faglige niveau skal være højt. Det betyder, at hver elev skal have udnyttet sine evner og kapacitet for at lære og dermed præstere sit bedste. Alle skal lære så meget de kan. Det er et bærende princip for skolen at give udfordringer, der passer til den enkelte elevs tempo.

Folkeskolens afgangsmål betragtes alene som faglige minimumsmål og må ikke være til hinder for at eleven lærer så meget han/hun kan i skolen.

Skolen skal have sine egne læseplaner, som laves af leder og lærere.

Alle elever skal have en sammenhængende dag, hvor opgaver og aktiviteter skifter, men rammerne og personerne omkring dem forbliver de samme.

Skoledagen skal give eleverne oplevelser, der nærer følelsesliv, intellekt, fysik, kreativitet og virkelyst, fordi vi tror på, at disse sider supplerer og udvikler hinanden.

Både de boglige, de kreative og de fysiske fag prioriteres derfor højt, men ikke på bekostning af hinanden.

Skoledagen, skoleugen og skoleåret skal bygge på en fast rytme, der bl.a. indeholder faste fællesaktiviteter for alle elever, såsom morgensang og fysiske aktiviteter.

Eleverne skal udvikle sig i de rammer, som lederen og lærerne vælger og skaber. Eget legetøj må derfor som udgangspunkt ikke medbringes i skolen.

Al undervisning skal enten være sjovt, nyttigt eller interessant.

Undervisningen skal så vidt det overhovedet er muligt varetages af uddannede lærere.

Målet med undervisningen skal altid være en udvikling hos eleverne.

Læringen er en proces, som læreren tager ansvar for at sætte i gang og nære. Læring er ikke elevens ansvar.

Princippet for opdelingen af eleverne i undervisningsgrupper er niveaudeling således, at gruppen sammensættes efter kunnen og ikke alder. Disse grupper er fleksible og revideres løbende. Hver elev skal derudover tilhøre en stamgruppe, der sammensættes efter alder, for at sikre alle elever samvær med jævnaldrende. Spisning, praktiske opgaver, lejrskoler, nogle af de fysiske aktiviteter, nogle værkstedsaktiviteter og nogle af orienteringsfagene foregår i stamgruppen.

Eleverne skal lære at beherske viden fremfor at beherske opgavetyper.

Eleverne skal tilegne sig reel viden og ikke kun redskaber til at finde viden.

Eleverne skal lære at omsætte deres viden til praksis fremfor at lære at løse opgavetyper. Heraf følger, at læreren skal tage ansvar for og beherske undervisningen fremfor at beherske lærebogssystemer. Lærebøger er alene et hjælpemiddel til lærerens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde skal støtte undervisningen i skolen, give eleven et medansvar for sin udvikling og inddrage forældrene i barnets arbejdsunivers. Hjemmearbejdet skal bestå af træning – ikke indlæring – som eleven selv kan lave uden hjælp fra voksne, som alene skal sørge for at prioritere og skabe rum til hjemmearbejdet.

Evaluering og karakterer

Skolegangen afsluttes med folkeskolens afgangsprøve. Karakterer herudover anvendes kun i den sidste del af skoleforløbet som led i forberedelsen til afgangsprøven.

Med fokus på elevens faglige udvikling skal lærerne løbende evaluere elevernes standpunkter og tilrettelægge undervisningen herefter. Elever og forældre skal løbende holdes orienteret.

I skolen behandler man hinanden med respekt – uden diskussion. Tryghed i skolen betyder, at alle børn kan have deres særpræg, uden fare for at blive ydmyget. Tryghed betyder, at der hersker en ånd hvor det hverken er en skam at være dygtig eller ikke at være dygtig.

Tryghed i skolen forudsætter, at man kender de sociale spilleregler og at man kan have tillid til, at de bliver håndhævet af de voksne.

Tryghed forudsætter fast struktur og genkendelighed i hverdagen og at eleverne alene pålægges ansvar, de følelsesmæssigt og intellektuelt kan magte.

Skolen og hjemmet skal støtte hinanden i at give eleverne sunde livsvaner.

Alle elever skal røre sig hver dag, ikke bare i frikvarteret, men som en integreret del af skoledagen. De skal udendørs og mærke vejret, lege, spille og dyrke sport.

En sund hverdag betyder, at mad der indtages på skolen skal give kræfter til både hoved og krop. Eleverne skal have tid og ro til at spise flere gange om dagen. Slik, sodavand og guf i andre afskygninger er forbudt til hverdag.

Eleverne

Skolen skal rumme børn med mange forskellige styrker og svagheder og forskellige baggrunde. Svaghederne skal være i mindretal for at opnå den bedste integration og udvikling for alle parter. Mindretallet skal trives blandt flertallet og flertallet skal trives med mindretallet.

Forældrene

Skolen skal rumme forældre med forskellige baggrunde. Det er imidlertid ikke et mål, at skolen skal rumme alle forældre. Skolens åbningstider og det engagement i skolens hverdag, som kræves, passer ikke ind i alle familier.