Skip to main content

Skal I være en del af Ørestad Friskole?

På skolen ønsker vi at samarbejde med familier, der støtter op om skolens hverdag og værdier.

Du kan skrive dit barn op på venteliste til skolen når som helst efter barnets fødsel, når det angår generel opskrivning til fremtidig skolegang. Vær i den forbindelse opmærksom på nedenstående optagelsesprocedure. Du kan naturligvis også skrive dit barn op på venteliste midt i skoleforløbet ved ønske om et fremtidigt skoleskift. Vær opmærksom på nedenstående procedure ved eventuelt skoleskift. I begge tilfælde koster det 300,- kr. at blive opskrevet og følgende link benyttes:

Optagelse til 0. klasse

Ultimo januar (1,5 år før skolestart) sender skolen invitation til informationsmøde til alle forældre med børn opskrevet til skolestart i det næstfølgende kalenderår.

Ultimo februar (1,5 år før skolestart) afholdes informationsmødet (normalvis sidste tirsdag i februar). Til informationsmødet registreres fremmødte og efterfølgende udsendes ansøgningsblanket, som skal udfyldes og indsendes, hvis man fortsat ønsker barnet med i optagelsesprocessen.

Et lille optagelsesudvalg, bestående af to bestyrelsesrepræsentanter og skoleledelse, gennemgår ansøgningerne. Er der flere ansøgere, end der er pladser, udvælges børnene efter følgende hovedkriterier:

  • Søskendefordel
  • Ligelig fordeling af køn
  • Et mangfoldighedsprincip som indbefatter mange komplekse størrelser

Ultimo marts udsendes svar om optagelse / afslag

Ved optagelse af barnet indbetales et indskrivningsgebyr på kr. 3000,- (beløbet returneres ikke, hvis barnet alligevel ikke starter på skolen).

Ved afslag tilbydes barnet at forblive på listen til en eventuel senere plads. Når vi optager knap 1,5 år før skolestart, så vil der ofte kunne ske ændringer undervejs, hvilket er kommet flere familier til gode.

Ved skoleskift

Skolen tager altid udgangspunkt i ventelisten, så ønskes der en plads på Ørestad Friskole er det vigtigt at være skrevet op via ovenstående link. Ved en eventuel ledig plads er proceduren følgende:

  • Skolen gennemgår ventelisten og kontakter jer, hvis der er mulighed for at tilbyde en plads.
  • Forældre inviteres til en samtale med skolens leder. Et skoleskift kræver altid overvejelser og afstemning – for begge parter – hver for sig og sammen. Samtalen har til formål gensidigt at afstemme forventninger til skolegangen og til det at være en friskolefamilie på Ørestad Friskole. Vi lægger stor vægt på, at beslutningen først skal træffes, når vi gensidigt føler os velinformerede. Vi tager os derfor god tid til samtaler med jer og senere jeres barn, så alle får fortalt, stillet spørgsmål og lyttet til hinandens ønsker, behov og forventninger.
  • Ved samtalen anmodes der om samtykke til indhentning af oplysninger om barnet fra dets nuværende skole.
  • Er der forsat enighed og interesse for at gå videre med optagelsesprocessen, inviteres forældre og barn til en samtale med skole- og klasseleder. Formålet med denne samtale er, at lærer, barn og forældre møder hinanden og at der kan træffes konkrete aftaler om det eventuelle videre forløb.
  • Hvis de forudgående samtaler og besøget på skolen peger i retning af et skoleskift til ØFS, starter eleven en besøgsperiode på omkring en måned. Ved besøgsperiodens start indbetales et indskrivningsgebyr på kr. 3000,- som ikke tilbagebetales, selv om eleven ikke fortsætter på skolen.
  • I løbet af besøgsperioden laver lærerne såvel sociale som faglige iagttagelser af eleven.
  • Ved besøgsperiodens start orienteres klassepiloterne (forældrerepræsentanterne). De drager omsorg for at familien bliver budt velkommen i samarbejdet og fællesskabet omkring klassen og skolen.
  • Efter besøgsperioden taler elev, forældre og klasseleder sammen og beslutter, om eleven skal fortsætte.
  • Besluttes det, at eleven skal endeligt indskrives, udfærdiges en elevkontrakt og der indbetales et depositum svarende til 3 måneders skolepenge. Depositummet returneres ved endt skolegang eller hvis barnet udmeldes inden.
  • Der er et opsigelsesvarsel på 3 måneder til den 1. i en måned