Hygger'n
Når man går i 3. – 5. klasse har man mulighed for at trække sig tilbage og være “de store” i det, vi kalder “Hygger’n”. Her er der mulighed for at spille spil, læse, hænge ud og snakke. Selvom man går i 3., 4. eller 5. klasse, kan man stadig have lyst til at lege eksempelvis med Barbie, Lego eller lave krea og så går man derhen, hvor de aktiviteter findes.
Digitale medier er ikke fast inventar, da vi ikke ønsker at Fri leg opleves gennem en skærm. De børn, der har mobiltelefoner med (fra 3. klasse og opefter), har dem låst inde i et mobilskab og får dem udleveret, når de tager hjem.
Dette betyder dog ikke, at vi slet ikke benytter os af iPads eller pc’er. De ældste børn i fri leg, 4. og 5. klasse, har ugentligt en spilledag. Vi bruger også iPads til at lave Just Dance og et par gange om året sker det også, at vi ser en film i Fri Leg, f.eks. den dag, hvor det styrtregner uafbrudt eller op mod jul, hvor vi hygger med en fælles julefilm.
Sommetider har vi også projekter, hvor iPads bliver inddraget, f.eks. Stop Motion film eller hvis der er opstået en særlig interesse for at lave noget eks. origami, som kræver indføring eller inspiration fra småinstruktioner.
Kontakt Hygger’n
Telefon kontor: 33 12 81 81
Telefon Klub: 92 92 20 02
Mail kontor: [email protected]
Mail SFO leder Camilla: [email protected]
Skolens åbningstider
Mandag-torsdag fra kl. 7.30-16.30
Fredag fra kl. 7.30-16.00